Danmark mangler varme hænder - Er Folke-Værnepligt en løsning?
En sådan værnepligt skal naturligvis være lønnet efter de almindelige arbejds- og lønforhold som vi kender det, og varigheden bør være mellem 4 – 9 måneder, og samtidig kan indførelsen af en sådan Værnepligt være tidsbegrænset for så længe vores samfund har brug for det. Folke-Værnepligt kan være på plejehjem, medhjælp på hospitaler, SOSU-medhjælper eller på anden vis hvor man gør en samfundsnyttig indsats og forskel. Det skal naturligvis være med krav om, at det ikke må erstatte det faste og uddannede personel.
Lokallisten-Viborg er en upartisk politisk sammenslutning og vi holder os gerne fra de politiske beslutninger, men det hænder at vi ind imellem sidder og taler om fornuft og logik, for løsninger på forskellige samfundsproblemer.
Derfor forfattede vi et læsebrev med et åbent spørgsmål, som også du som vores læser, har mulighed for at give din holdning tilkende ved. Du kan gøre det med mail eller på vores Facebook side.
Vi erkender, at der kan være mange spekulationer ved nye tiltag, og derfor skal mulighederne naturligvis drøftes gennem lødig debat.
Så lad os endelig hører din mening.
Der mangler varme hænder – Indfør Folke-Værnepligten.
At der mangler varme- og flere hænder i det offentlige er meget omtalt i medierne og blandt politikerne i disse dage. Det er både ældreplejen, sygehusene, børnepasningen og folkeskolen der mangler frivillige eller andre muligheder for flere hjælpende hænder.
I Danmark er vi alle omgivet af rettigheder og friheder. De demokratiske der omfatter de politiske rettigheder, frihedsrettigheder og de sociale rettigheder, og på samme tid har vi ytringsfriheder, religionsfriheder, den personlige og mange andre friheder. Det er ikke rettigheder og friheder der er kommet af sig selv, men friheder og rettigheder som mange borgere igennem en lang årrække har arbejdet og til tider kæmpet for. Lige- og retfærdige forhold på arbejdet, i samfundet og i vores eget hjem er nogle af de rettigheder og friheder vi har fået gennem de demokratiske processer, og som i dag nok opfattes som en selvfølge af mange.
Men vi har kun få pligter… Pligter er noget vi har for hinanden og som skaber et fællesskab med tilfredsstillelse for hver enkel. Dog er de eneste pligter vi har i dag, en undervisningspligt, og for mændene en værnepligt.
Men Danmark har et problem. Der bliver fortsat flere ældre og børn, og de offentlige institutioner er i forvejen presset.
Folke-Værnepligt er derfor nødvendig for både Danmark og sammenhængskraften på mange områder, og derfor må det være rimeligt at man indføre en Folke-Værnepligt i en længere eller kortere periode af de unges liv, inden de fortsætter ud i voksenlivet.
Når vores mange unge forlader skoler, gymnasier eller uddannelser så går de lige ud og får del i disse rettigheder og friheder, men der er ingen fælles krav fra samfundet, ingen egentlige fælles forpligtigelser. Samtidig står mange unge efter skole- og uddannelsestiden med husleje, forsikring, fagforeningskontingent, licens, foreningsbetaling osv. og så lige hverdagens almindelige udgifter så man har noget at leve af. Det er udgifter der kan være svære at møde når man træder ud i virkelighedens hverdag.
Ved en værnepligt efter endt skole- eller uddannelsestid, kan man få en fast lønmæssig indtægt samtidig med, at man planlægger sin fremtidige gang, tilegner sig erhvervs- og sociale færdigheder og skaber en robusthed og vilje til det virkelige arbejdsmarked.
Samtidig kan det være måske virke som katalysator for de unge, så de vælger en uddannelse indenfor det faglige område som de aftjener en Værnepligt i.
Ud over at vores samfund kan have brug for det, så må det ligeved være med til at styrke de unge i voksenlivet, og der er værdier i de unge mennesker, så lad os endelig bruge dem, især når vi har behov.