Uge 30. 2022
Måske kan De som jeg, huske de mange landevejscafeer eller gårdspladser hvor man kunne købe sig en kop kaffe, en sodavand til børnene og hjemmebagt kage, varme pølser eller særligt i højtiderne som julen, hvor man købte gløgg og æbleskiver, kringler og klejner.
I min barndom kørte vi gerne ud på landevejen med hele familien. vi fandt ofte et lille landssted, hor man netop kunne holde ind, og sidde i hyggelige omgivelser enten udenfor eller inde i staldbygningen hvor beboerne havde dækket hyggeligt op.
Der var ikke de store spraglende omgivelser men der var hygge og en snak.
Det kan man ikke mere.!!!
Man kan sige at bureaukratiet har sejret lidt for meget, for i dag skal der være toilet forhold med handicaptoilet, rengøringsplan, hygiejnekontrol og smilies og det hele skal betales af dem der godmodigt og af hjertes vilje skal afholde det.
Dertil kommer at man skal være etableret som virksomhed, CVR registreres og underlagt en bunke papirer der løbende skal udfyldes og sendes ind, blot for at berettige arbejdseksistensen for nogle bureaukrater - ja men kan godt blive noget ærgelig!
Selvom vi har en betegnelse som hedder "bagatelgrænse for fødevarervirksomhed" hvor man kan ligge under kravene hvis man f.eks. tjener under 50.000 Kr. om året ved at tage symbolsk betaling for kaffe og kage, så er der fortsat mange regler og lovgivninger der skal overholdes, og derfor opgiver mange der blot ville have skiltet ude til vejen med "Kom og og Køb en Kop Kaffe".
Det er ødelæggende for vores hyggelige samfund, at vi end ikke kan tilkøbe os en kop kaffe o.lign. på landet, uden at den lokale landsbykone eller landmanden skal udfylde de mange formularer og forordninger når det man vil, blot er at gøre noget godt fra hjertet af.
Lokallisten vil gerne arbejde for, at dette kan lade sig gøre igen, og det er ikke forkert at sige, at vi ønsker hyggen tilbage på de danske landeveje. Det skal være muligt at holde ind til en hyggelig cafe, kro eller hvad man vil kalde det, og blot nyde en kop kaffe, te eller en sodavand.
I Lokallisten har vi taget kontakt til Fødevarerstyrelsen for at få klar besked om hvilke regler der skal overholdes, og det vender vi tilbage med.
23. Juli 2022